lørdag den 26. december 2009
Halmstad
Stemningsbilleder fra en sneklædt og meget kold weekend i Halmstad. Det er en meget hyggelig by med mange forskellige butikker. Vi spiste på Restaurang Gastons, super god mad også til børn.
Selvfølgelig måtte jeg også lige se nogle garnbutikker indefra. Eva fra Webstrikkerne havde været så sød at give mig adressen på to butikker. Den ene af dem, Made By Me, var en lille butik med et rigtig flot udvalg af garn, bl.a. Silk Blend fra Manos del Uruguay. Der var desværre ikke lige nogle opskrifter der passede mig, så jeg gik tomhændet derfra.
Den anden butik havde ikke det uldgarn jeg var på udkig efter. På Storrgatan lå Halländska Hemslöjden og bagerst i butikken havde de noget lækkert uldgarn.
De havde sørme også en opskrift på en Jubilæumstrøje med fasaner. Den måtte jeg eje, så valget faldt på en grøn og mørk lilla. Ekspedienterne var virkelig søde og fremviste stolt trøjen til fotografering.
Job
Jeg arbejder stadig i vuggestue, de sidste 4 måneder fordelt med 12,5 timer i køkkenet og 9,5 timer på stuen. Den kombination fortsætter hele 2010. Det glæder jeg mig meget til. Det er stadig en tidsbegrænset stilling som udløber den 31.12.2010. Så må vi se hvad der sker derefter.
Möbiustørklæde
På Hjelholt's Uldspinderi købte jeg garn og opskrift til Möbius. Det er hurtigt strikket i perlestrik og pinde 7.
Tasker
Efter 2 gange valkning måler den 35 cm i højden. Den er bare så flot, synes jeg, og skal nok blive brugt.
Jeg måtte straks strikke en taske mere, samme model, men i Natur Uld. I følge ekspedienten en god og billigere erstatning for Eskimo. Jeg er ikke fuldt tilfreds med udfaldet, synes Eskimo bliver pænere.
En kollega blev så begejstret for den første taske at jeg tilbød at strikke en til hende. Den blev strikket i Eskimo, pink bund og rød krop. Super seje farver, desværre nåede jeg ikke at tage et billede inden den blev afleveret. Det følger senere. Hvor er det dejligt at strikke til en der sætter så stor pris på ens arbejde.
Jeg var til strikkeCafé hos Butik Strik i Hillerød , vi skulle lære at strikke Dominostrik. Det er en sjov måde at strikke på, vi kunne kun nå at lave en strikkeprøve, det udleverede garn var ikke lige mig, så hjemme igen lavede jeg en strikkeprøve i Geilsk tynd Uld , det gav et meget bedre resultat. Jeg havde fået blod på tanden og gik i gang med ovenstående lille taske fra Vivian Høxbro. Den er strikket i Geilsk Tynd Uld og Dansk Pelsuld.
Nærbilleder efter valkning.
Rosenkjole
Vingesjal
Abonner på:
Opslag (Atom)
