Kære læser
du og din familie ønskes et godt og lykkebringende nytår.
Tak fordi du kiggede med i 2009, jeg håber du også kigger forbi i 2010.
torsdag den 31. december 2009
lørdag den 26. december 2009
David
Julen 2009
David og fætter Sebastian juleaften. Sebastian er 10 måneder og en sød lille gut.
Jeg havde ønsket mig disse to skabninger, den eneste butik jeg havde fundet dem i, lå i Århus. Godt at manden havde et job der. De er begge til småting, så er jeg fri for hele tiden at skulle lede efter målebånd, maskemarkører og lign.
Dominostrik i farve og form var også på ønskesedlen, det er en fantastisk flot bog med en hel masse god inspiration og "to do" ting. Den anden bog er Lene Gammelgaards bog om adoptionen af hendes datter fra Nepal. Jeg blev også begavet med et smykkesæt "Mor" og et armbånd fra Adoprtionsverden. David havde også betænkt mig med 3 nøje udvalgte troldekugler.
Halmstad
Stemningsbilleder fra en sneklædt og meget kold weekend i Halmstad. Det er en meget hyggelig by med mange forskellige butikker. Vi spiste på Restaurang Gastons, super god mad også til børn.
Selvfølgelig måtte jeg også lige se nogle garnbutikker indefra. Eva fra Webstrikkerne havde været så sød at give mig adressen på to butikker. Den ene af dem, Made By Me, var en lille butik med et rigtig flot udvalg af garn, bl.a. Silk Blend fra Manos del Uruguay. Der var desværre ikke lige nogle opskrifter der passede mig, så jeg gik tomhændet derfra.
Den anden butik havde ikke det uldgarn jeg var på udkig efter. På Storrgatan lå Halländska Hemslöjden og bagerst i butikken havde de noget lækkert uldgarn.
De havde sørme også en opskrift på en Jubilæumstrøje med fasaner. Den måtte jeg eje, så valget faldt på en grøn og mørk lilla. Ekspedienterne var virkelig søde og fremviste stolt trøjen til fotografering.
Job
Jeg arbejder stadig i vuggestue, de sidste 4 måneder fordelt med 12,5 timer i køkkenet og 9,5 timer på stuen. Den kombination fortsætter hele 2010. Det glæder jeg mig meget til. Det er stadig en tidsbegrænset stilling som udløber den 31.12.2010. Så må vi se hvad der sker derefter.
Möbiustørklæde
På Hjelholt's Uldspinderi købte jeg garn og opskrift til Möbius. Det er hurtigt strikket i perlestrik og pinde 7.
Abonner på:
Indlæg (Atom)
