torsdag den 1. januar 2009

Årets første dag

Årets første dag brugte vi til at sove længe, efter en hyggelig nytårs aften i selskab med nogle af Davids kammerater og deres familie. Efter oprydning af raketaffald, stod den på familiehygge foran flimmeren, der viste skihop fra Garmisch-Partenkirschen. Strikketøjet kom selvfølgelig frem, jeg er nået dertil, hvor hænderne ligefrem skriger på strikketøj. Super dejlig fornemmelse ;-). Der er flere ting på pindene i øjeblikket, det vigtigste er forårstæppet fra Nanna Gudmand-Høyer. Det skal være færdigt til februar, hvor jeg skal være faster for første gang. Jeg strikker det i Arwetta ekstra fin merino, 2 tråde. Det bliver rigtig blødt og lækkert. Ellers er jeg startet på Vivian Høxbros Abstract Stola, måske en gave, vi får se.
Fremover vil der hver dag være mindst et billede her på bloggen, dagens billede. I dag blev det til 3 stk.






I ønskes alle et rigtig GODT NYTÅR.

1 kommentar:

Karin Grøn sagde ...

Tak i lige måde- smukke vinterbilleder- det var en smuk dag med sol og vintervejr Det vidner dine fotos jo også om