lørdag den 3. januar 2009

Dagens foto


Formiddagshyggeturen gik til Helsingør. Huskede lige at der var kommet en ny garnbutik, Tot og Tråd, så jeg fandt adressen på WEBSTRIKSIDEN. Det var en hyggelig butik, masser af garn der fristede og en strikkende ekspedient bag disken. Værd at kigge forbi når der skal handles garn igen. 
Aftenens menu stod på pizza, vi besøgte derfor ostebutikken på gågaden for at få noget mozzarella. I Italien har jeg set noget mozzarella man kunne rive, altså forholdsvis fast ost. I følge ostemanden var det noget ost de havde importeret fra Danmark, så blev vi så kloge. Osten til pizzaen blev noget mild skoleost. Henrik og David smagte ostemandens friske grønne oliven, en speciel sort der kan spises frisk. Det var en helt anden oplevelse end de sædvanlig grønne. På vej ud smagte jeg lige en blåskimmel og deres hjemmelavede hvidløgsflødeost - wauw - her må vi tilbage til en anden gang.
Vi nød en kop varm chokolade og kage fra Mette Blomsterberg (Glyptoteket) i Phonoteket. Café og pladebutik i samme lokale. 

Ingen kommentarer: