fredag den 30. januar 2009

Sommerfugle

Jeg har lige ringet på et job som tilkaldevikar i en udflytterbørnehave, skal til samtale om lidt. Det er godt nok længe siden jeg har haft sommerfugle i maven, men det kribler og krabler altså ;-)

God weekend til alle Jer der kigger med her.

mandag den 26. januar 2009

Abstract deltager i KAL-Sjal-Cal


Så er 3. panel færdigt. Tilbage er bare 6 paneler... 
Stadig dejligt at strikke, det går jo derud af når man skal skifte farve hele tiden.

fredag den 16. januar 2009

2. panel


Så er jeg godt igang med det andet panel.

Frostmorgen


Rhododendronknop og grangrene i frostklær.


Skolens flagstang.


Hvor er det altså skønt at træde ud i sådan et frostvejr. Himlen var på en gang smuk og faretruende. 

mandag den 12. januar 2009

Abstract



Så mangler jeg kun 3 firkanter i det første panel. Der er noget at holde styr på i længden, men spændende er det. Her skulle være et par billeder......

søndag den 11. januar 2009

Brunch

Min intension om et billede på bloggen hver dag, faldt til jorden i går. Det rådes der bod på i dag.


Vi var til Marthas 8 års fødselsdag. Der var en rigtig lækker brunch med røræg, pølser, bacon, Mettes hjemmebagte boller, frugt, rullepølse (uhm jeg elsker rullepølse) og meget mere. Vi hyggede os som sædvanligt og børnene spillede Guitar Hero Worldtour. Senere blev der malet Warhammer figurer, meget omstændigt arbejde. Sebastian og hans far har selv kreeret ovenstående borg til brug for kampene. Super flot.



Ingen fødseldag uden lagkage, 2 lækre med frugt og chokolade.
Som man kan se går der en del tændstikker til at tænde sådan et par lagkager ;-)
Tusind tak for en hyggelig dag.

Strik, nå ja, det går derudaf med Stolaen.

fredag den 9. januar 2009

Scoop


Hvor er det skønt at løbe ind i et scoop når man mindst venter det. Økologisk bomuld har jeg set i Kvickly til kr. 35,00 pr. 50g, i denne uge får man 3 ngl. for kr. 45,00. Men i Netto i Nærum har de 50g for kun kr. 12,00 ........ Jamen er det ikke herligt. Det blev til hvid, støvet rosa og blå.
Rigtig god weekend til Jer alle.

torsdag den 8. januar 2009

Tapas


Eftermiddagen brugt på Tapas til aftensmaden. Osteboller m. tomatsalsa, kødboller m. mandelsauce, tortilla, kylling og skinkekroketter - alle opskrifter fra bogen TAPAS af Susanna Tee.

Så lykkedes det med billedet fra i går

onsdag den 7. januar 2009

Dagens foto 0701


Babysvøbet er færdigt, enderne mangler bare at blive hæftet. Så er det Abstract Stola der får min opmærksomhed de næste mange dage. Det er godt nok en sjov måde at strikke på. Det går ret hurtigt - dog skal der laves 261 firkanter og 23 fingre, så lidt tid kommer der til at gå inden det er helt færdigt. Beklager at billedet ikke er på, Blogger driller lige nu.

tirsdag den 6. januar 2009

Babysvøb


Babysvøbet er ved at være færdigt.

Dagens foto



Jeg er hjemme på 2. dag for at passe David, han har feber og lungebetændelse. Han hygger sig med lydbogen "Den ældste" 2. bog af Christopher Paolini. Jeg udnytter tiden til at koge suppe og fond, det tager jo tid - 6 timers simren og derefter reducering. 

Det har ellers været en meget grå dag, men pludselig tittede solen frem og jeg kom ud med kameraet. Kort efter forsvandt solen igen, æv.

mandag den 5. januar 2009

Godt oksekød



Godt hakket oksekød, der smager af noget, fås direkte fra bondemanden.

søndag den 4. januar 2009

Dagens foto


Solsorten igang med dagens måltid. Lige uden for køkkendøren.

lørdag den 3. januar 2009

Dagens foto


Formiddagshyggeturen gik til Helsingør. Huskede lige at der var kommet en ny garnbutik, Tot og Tråd, så jeg fandt adressen på WEBSTRIKSIDEN. Det var en hyggelig butik, masser af garn der fristede og en strikkende ekspedient bag disken. Værd at kigge forbi når der skal handles garn igen. 
Aftenens menu stod på pizza, vi besøgte derfor ostebutikken på gågaden for at få noget mozzarella. I Italien har jeg set noget mozzarella man kunne rive, altså forholdsvis fast ost. I følge ostemanden var det noget ost de havde importeret fra Danmark, så blev vi så kloge. Osten til pizzaen blev noget mild skoleost. Henrik og David smagte ostemandens friske grønne oliven, en speciel sort der kan spises frisk. Det var en helt anden oplevelse end de sædvanlig grønne. På vej ud smagte jeg lige en blåskimmel og deres hjemmelavede hvidløgsflødeost - wauw - her må vi tilbage til en anden gang.
Vi nød en kop varm chokolade og kage fra Mette Blomsterberg (Glyptoteket) i Phonoteket. Café og pladebutik i samme lokale. 

fredag den 2. januar 2009

Dagens foto


Dagens tur til Malmø indbefattede et besøg i Strikkecafeen AVAMI. Hyggelig lille butik, hvor Pia minsandten sad og strikkede. Indkøbet ses på billedet.

torsdag den 1. januar 2009

Årets første dag

Årets første dag brugte vi til at sove længe, efter en hyggelig nytårs aften i selskab med nogle af Davids kammerater og deres familie. Efter oprydning af raketaffald, stod den på familiehygge foran flimmeren, der viste skihop fra Garmisch-Partenkirschen. Strikketøjet kom selvfølgelig frem, jeg er nået dertil, hvor hænderne ligefrem skriger på strikketøj. Super dejlig fornemmelse ;-). Der er flere ting på pindene i øjeblikket, det vigtigste er forårstæppet fra Nanna Gudmand-Høyer. Det skal være færdigt til februar, hvor jeg skal være faster for første gang. Jeg strikker det i Arwetta ekstra fin merino, 2 tråde. Det bliver rigtig blødt og lækkert. Ellers er jeg startet på Vivian Høxbros Abstract Stola, måske en gave, vi får se.
Fremover vil der hver dag være mindst et billede her på bloggen, dagens billede. I dag blev det til 3 stk.






I ønskes alle et rigtig GODT NYTÅR.