mandag den 28. marts 2011

Håndarbejdsmesse




Lørdag tur/retur til håndarbejdsmesse i Middelfart. Min første af slagsen, men ikke den sidste. Jeg ankom lige efter åbningen og det viste sig at være et godt valg, for allerede 1,5 time senere var der rigtig mange mennesker. Jeg stødte på Marianne fra webstrik og fik besøgt et par butikker der ligger langt fra Allerød. Butikker som jeg tjekker på nettet en gang i mellem. Lidt goodies kom der selvfølgelig med hjem.

Fra Kastaniestrik købte jeg "Blikfang" og en "Lotusblomst" og fra Tante Grøn købte jeg "Vest med ugler", den skal strikkes i deres nye garn Havblik, et meget blødt bomuldsgarn. Hos Der var Engang blev jeg fristet af en tynd udenpå bluse i noget meget tyndt uldgarn.

søndag den 20. marts 2011

Fiberfest i Ry












Lørdag var der Fiberfest i Ry. Der var flere workshops i løbet af dagen. Jeg deltog i Dobbeltstrik og Freeform sammen med Mariann. Dorthe Hedehus underviste i Dobbeltstrik og det gjorde hun rigtig godt. Jeg blev færdig med en lille prøve strikket i Zauberwolle og Alpaka.

I Freeform blev vi undervist af Ingerlise Lebech. Hun havde flere eksempler med på Freeform. Det blev en meget lærerig dag.

I pauserne kunne vi snakke, hygge, få inspiration og købe garn, opskrifter, smykker, unikatøj og meget mere i caféområdet.

Jeg håber meget at arrangørerne, Garngalleriet og Spindeforeningen, har lyst til at gentage denne succes til næste år.